Her fortsætter Superloves guide til dig, der gerne vil blive klogere på bæredygtig mode.

Læs del 1 om bæredygtig mode her

💚🌳🌍👖♻👚👗💖

Pointen fra sidst kan genbruges: Dit forbrug er med til at bestemme, hvilken fremtid modeindustrien går i møde. Ønsker du en grøn omstilling inden for mode? Der en del ting at overveje og handle ud fra.

Bæredygtighed er et meget komplekst emne, så fortvivl ikke, hvis du føler dig overvældet. Dette indlæg er til den nørdede side, fordi vi er gået meget i dybden i forsøget på at give dig et samlet overblik 🤓

Vi har allerede set på, hvad bæredygtig mode er, kemikalier, miljøcertifikater og sociale forhold. Det kan du læse om i del 1.

I dette indlæg er vi nået til ressourceforbrug, materialer og din egen adfærd som forbruger.

Lad os se nærmere på det! 🕵‍♀

Tænker brandet på deres ressourceforbrug?

Bæredygtig tankegang handler om at reducere sit ressourceforbrug. For en modevirksomhed går der især ressourcer til dyrkning af råmaterialer til tekstiler, produktion og transport.

Som forbruger er det ofte svært at vide noget om et brands ressourceforbrug. Det kræver nemlig, at brandet selv melder klart ud.

Her er punkter, som en modevirksomhed kan justere (ned) på for at være mere bæredygtig:

  • Kemikalieforbrug og urenset spildevand
  • Vandforbrug
  • Energiforbrug
  • Udledning af CO2/drivhusgasser
  • Partikeludledning/luftforurening
  • Affald og emballage
baeredygtig mode mads norgaard
En virksomhed kan købe klimakvoter for at kompensere for deres eget CO2-udslip. Pengene går til sociale projekter, der udbreder ren energi. Mads Nørgaard støtter fx et projekt for mere effektive og mindre forurenende ovne i Ghana.

Du er som forbruger nødt til aktivt at søge information, hvis du vil vide, hvad et brand gør på disse punkter. Enten på brandets hjemmeside eller endnu bedre ved at se efter miljøcertifikater.

Og så er der nogle generelle tiltag, som er værd at gå efter.

Det helt store buzzword for ressourceforbrug er cirkularitet. Det dækker over al genanvendelse. Fx kan varmeenergi fra produktionsanlæg i nogle tilfælde genbruges til opvarmning.

Vi dækkede brug af kemikalier i modeprodukter i sidste blogindlæg (del 1 om bæredygtighed). Derudover kræver nogle materialer forarbejdning med kemikalier. Altså før de bliver til tekstiler. Det kan du læse om i næste afsnit.

Nogle tekstilproducenter kan genbruge vand og kemikalier til næste produktionsrunde. Det kaldes en cirkulær produktionsproces.
Det kan man fx ved materialer af regenererede cellulosefibre og bambustekstil (det lærer du mere om i næste afsnit). Men du kan desværre ikke altid være sikker på, om produktionsanlægget er cirkulært eller udleder uønskede kemikalier. Det kommer an på producenten!

Vandforbrug er hurtigt en massiv udgiftspost i miljøregnskabet. Bomuldsplanter kræver langt mere vand end andre planter til tekstiler, og udbyttet er mindre pr. kvadratmeter.
Farvning af tekstiler kan også kræve store mængder vand.

I en helt anden boldgade har vi størrelsen af virksomhedens produktion. Producerer de flere varer, end de får solgt? Overproduktion leder til spild, medmindre tekstilet genbruges. En virksomhed kan vælge at lave mindre kollektioner for at undgå at stå med ikke-solgte varer. Eller de kan sørge for ikke at producere flere produkter, end der bestilles på forhånd fra butikkerne.

Lollys Laundry kjole bæredygtig mode
Et mærke, der netop er begyndt at undgå overproduktion, er Lollys Laundry. De producerer kun den mængde tøj, der bestilles af butikkerne.

Hvis du gerne vil undersøge et brand i dybden, kan du overveje følgende:

Hvad gør virksomheden for bæredygtighed på disse punkter?

  • Lokalt producerede varer betyder kortere transport og mindre CO2-udledning.
  • Foregår produktionen med grøn energi?
  • Bliver spildevand fra fabrikkerne renset?
  • Gør virksomheden noget for at reducere vandforbruget i produktionen?
  • Bruger de genanvendte materialer, eller dyrkes råmaterialer fra bunden?
  • Pakker brandet deres produkter i unødigt meget emballage? I plastik? I engangsmateriale?
  • Laver brandet genanvendelige produkter?
  • Hvad sker der med tekstilaffald? Afbrænding er ofte spild og udleder drivhusgasser.

Desuden har materialer en stor betydning. Heldigvis kræver det som regel mindre detektivarbejde at vælge materiale, end det gør at undersøge en modevirksomheds indsats for at holde ressourceforbruget nede.

Hvad er bæredygtige materialer?

Du finder oplysninger om, hvad et stykke tøj består af, på vaskemærket.
bæedygtig mode vaskelabel

Bæredygtige materialer påvirker miljø og klima mindst muligt. Desuden skal bønder, indfødte folk i skovarealer, fabriksarbejdere, farvere, vævere osv. have rimelige vilkår.

Et materiales bæredygtighed afhænger af:

  • Hvad det fremstilles af
  • Hvordan det fremstilles
  • Om det kan genanvendes
  • Hvordan det nedbrydes (biologisk eller afbrænding)

Og det er faktisk ikke så simpelt at lave det regnestykke!

Nogle materialer er bedre end andre, alt andet lige. Men forholdene hos den konkrete leverandør er afgørende.

Fx kan viskose og modal produceres bæredygtigt. Man kan nemlig godt genanvende kemikalierne i produktionen og rense spildevandet. Men det sker i de fleste tilfælde ikke (især uden for Europa)!

Bæredygtighed er et komplekst område. De forskellige faktorer modarbejder endda nogle gange hinanden.

Fx påvirker kemikalier miljøet negativt, men pesticider øger også udbyttet af et råmateriale som bomuld. Et større udbytte giver en besparelse på vand og landareal, som i stedet kan bruges til fødevareproduktion.

Man plejer at skelne mellem 3 typer tekstiler. Det handler om, hvilken type fibre, tekstilet er lavet af:

  • NATURLIGE fibre. Det er materialer som bomuld, uld, silke, kork, læder og hør, der findes i naturen.
  • SEMI-SYNTETISKE fibre er cellulose fra planter og træer, der gennemgår en kemisk proces. Man tager naturligt forekommende fibre og omdanner dem. Derfor kaldes de semi-syntetiske fibre også regenererede fibre. Det er materialer som lyocell, tencel, modal og viskose.
  • SYNTETISKE fibre er ligesom plastik lavet af olie. Det er fx polyester, akryl og nylon.

Nogle omtaler både semi-syntetiske og syntetiske fibre som kunstfibre. Det skyldes at begge typer gennemgår en industriel fremstillingsproces. De semi-syntetiske fibre er bare mere bæredygtige. Faktisk er de allermest bæredygtige tekstiler semi-syntetiske. Kunstfibre er altså ikke nødvendigvis dårlige, selvom de er ”kunstige”!

Her får du nogle helt generelle guidelines til bæredygtige materialer.

Guidelines til bæredygtige materialer

Generelt er de fornybare eller vedvarende materialer mest bæredygtige. Polyester er lavet af olie, som er en begrænset ressource, så det er mindre bæredygtigt. Naturmaterialer vokser derimod frem igen. Det samme gælder regenererede fibre, som laves af cellulosefibre fra træ eller bambus.

Man bruger mindre vand til fremstilling af syntetiske fibre. Til gengæld forurener produktionen mere og bruger en begrænset naturressource (olie). Materialerne kan heller ikke nedbrydes biologisk. Syntetiske fibre er derfor ikke bæredygtige. En mulig undtagelse er syntetiske fibre, som er blevet genanvendt.

I nogle tilfælde kan man anvende spild fra andre industrier til fremstilling af materialer til beklædningsindustrien. Det gælder fx polyester og uld.

Produktion af regenererede cellulosefibre kan foregå i et lukket, cirkulært system. Her bliver vand, kemikalier og energi udnyttet optimalt. Det er forskelligt, om anlægget også renser spildevandet, før det bliver udledt. Begge dele afhænger af producenten.

Når det gælder vandforbrug, er materialer af regenererede cellulosefibre bedst. Problemet er, at materialerne produceres ved brug af opløsningsmidler. Hvis spildevandet fra processen uden videre bliver udledt, er det meget skadeligt for miljøet. Naturmaterialerne kræver vand i forskelligt omfang. Bomuldsdyrkning kræver meget mere vand end dyrkning af fx hør.

Findes der både en økologisk og en ikke-økologisk udgave, er den økologiske mest miljøvenlig. Det gælder fx økologisk bomuld. Men økologisk dyrkning kræver typisk et større landareal, fordi udbyttet er mindre. Det er ikke godt for klimaet. Økologisk dyrkning beskytter biodiversiteten i området og bønderne, fordi der ikke bliver brugt pesticider.

Nogle produkter kan genanvendes helt eller delvist af modeindustrien. Blandingsmaterialer er svære at genanvende. Det kan fx være en T-shirt af 60 % bomuld og 40 % polyester. Tøj af rent (ét) materiale er derfor mere bæredygtigt.

Vi snakkede med Minus på modemessen, og de mærker en efterspørgsel efter rene varer. Din efterspørgsel er derfor vigtig.

Biologisk nedbrydelige materialer er mest bæredygtige. Afbrænding af ikke-nedbrydeligt tekstilaffald forurener.

Her kommer en liste med nogle mere eller mindre bæredygtige materialer. Du kan læse den og blive klogere på, hvad de forskellige materialer er. Du kan også gemme den som en opslagsliste i stedet for at huske det hele.

Oversigt over bæredygtige materialer

Oversigten her er en liste over bæredygtige materialer. De er ikke rangordnet, fordi det kommer an på, hvilke faktorer, man vægter højest.

Du skal gå efter naturmaterialer, regenererede fibre (semi-syntetiske fibre) eller genanvendt materiale.

For at give dig et overblik har vi lavet nogle oversigtstabeller. Her har vi samlet nogle af de vigtigste parametre for tekstilers bæredygtighed. Fx har kork (til skosåler) et lavt vandforbrug og kan genanvendes, mens bambustekstil ikke kan genanvendes.

Efter hver tabel kan du læse mere om de enkelte materialers bæredygtighed.

Baeredygtig mode Naturmaterialer

Naturmaterialer

Økologisk bomuld: Bomuldsdyrkning kræver både et stort landareal og en masse vand. Det trækker ned i regnskabet.

Bæredygtigt uld: Får udleder drivhusgasser (metangas). Det bedste er at bruge uld fra får, som alligevel opdrættes til fødevareindustrien. Overvej desuden dyrevelfærd. 

Bæredygtigt læder: Samme vilkår som uld. Man bør undgå læder, hvor der er brugt skadelige kemikalier til forarbejdning. Det er bl.a. krom eller formaldehyd til garvning og giftige farvestoffer til farvning. Desuden er vegetabilsk læder lavet af fx ananas (Pinãtex) på vej frem som alternativ.
Et mærke som Vagabond garver (behandler) læder vegetabilsk, hvilket mindsker kemikalieforbrug.

Bæredygtig silke: Silke kan produceres bæredygtigt, men bliver det oftest ikke. Traditionelt bliver silkeormene dræbt i processen. Overvej derfor dyrevelfærd.
Såkaldt ”peace-silke” lader larverne forlade kokonen, inden silkefibrene høstes. Kvaliteten forringes (giver kortere fibre), og derfor bliver peace-silke ofte blandet med bomuld. Gå efter silke, hvor der ikke er anvendt kemikalier til at udvinde silkefibrene.

Hør: Kan genanvendes, men anvendes mest i en blanding med andre fibre. Kan forarbejdes kemisk (mindre bæredygtigt) eller mekanisk.

Bambus: Hurtigvoksende uden kunstvanding og pesticider. Bambus optager desuden flere drivhusgasser end andre træer. Bambusfibrene omdannes typisk til viskose eller lyocell – og her er lyocell det mest miljøvenlige. Bambusfibrene kan forarbejdes kemisk (mindre bæredygtigt) eller mekanisk (dyrt og sjældent).

Kork: En vedvarende ressource, som endda kan høstes fra samme træ hvert år. Skove af korkeg understøtter en høj biodiversitet. Kræver ikke pesticider eller kunstvanding.

Woden sneakers kork bæedygtig mode
Woden sneakers har indersåler af kork. Det er både bæredygtigt og giver også en god komfort.

Naturgummi: Lang holdbarhed i forhold til syntetisk gummi. Vær opmærksom på at miljø- og arbejdsforhold meget ofte ikke er gode ved produktionen. Gå derfor efter ansvarlige mærker.

I Superlove har vi Hunter gummistøvler og LaCrosse gummistøvler. Begge er mærker, der bruger naturgummi.

Baeredygtig mode genanvendte materialer

Regenererede fibre

Lyocell: Lavet af trækvas, som gennemgår en kemisk proces med opløsningsmidler i et lukket system. Man bruger overskudstræ fra naturlige skove, som ikke kunstvandes.

Tencel: En type lyocell, som kun fremstilles på Lenzing-fabrikken i Østrig. Træet her er FSC-mærket. Produktionssystemet genanvender varmeenergi og opløsningsmidler og renser spildevandet. Derfor har Lenzing vundet EU’s miljøpris 🏆💚

Viskose: Samme ide som lyocell, men bruger giftigt kaustisk soda som opløsningsmiddel. Det er sværere at filtrere og genbruge i et lukket produktionssystem. Mange viskoseproducenter renser ikke spildevandet. Gå derfor efter europæisk viskose – eller ecovero.

Ecovero: En type viskose, som er et varemærke fra Lenzing-fabrikken. Fibrene kommer fra bæredygtigt træ, og ecovero har opnået EU’s miljømærke Ecolabel. Op til 50% mindre vandforbrug og CO2-udslip end traditionel viskose. Vand og kemikalier genbruges, og spildevandet renses.

Bæredygtigt tøj Storm og Marie
Fra 2020 bruger Storm og Marie Ecovero i stedet for almindelig viskose. De rykker også på andre bæredygtigheds-faktorer som transport og emballage

Modal: Stort set det samme som viskose. Gennemgår en ekstra proces, som styrker og blødgør stoffibrene. Lenzing Modal produceres i et lukket system, der genbruger vand og opløsningsmidler.

Cupro: Samme proces som lyocell, men behandles med en opløsning med kobber og ammoniak. Man bruger desuden overskudsfibre fra bomuldsplanter. Det er altså fibre, som ikke kan blive til bomuldstekstil, så det er med til at reducere spild. Mere bæredygtigt alternativ til silke.

Refibra: Lavet af genanvendte bomuldsfibre (deraf navnet) og trækvas, der behandles efter samme metode som lyocell.

Genanvendte materialer

Genanvendt polyester: En genanvendt ressource. Kan fx fremstilles af plastflasker. Polyester blandet i fx uld øger holdbarheden. Kan ikke genanvendes. Alt polyester udleder mikroplast.

Overskudstekstiler, også kaldet ”dead stock”: Genanvendte tekstiler fra overskudslagre. Det er enten usolgte styles eller stof, der er blevet bestilt for meget af. Det kan skyldes, at nogle producenter har en minimumsstørrelse på ordrer. Du vil som regel ikke vide, hvordan materialet oprindeligt blev produceret.

Fremtidens tekstiler

En del forskning beskæftiger sig med udvikling af nye, bæredygtige tekstiler. Noget restaffald fra fødevareindustrien kan blive til fibre i tekstiler. Det er fx citrusskaller, fiskeskind og druer fra vinproduktion. Vegansk læder er et andet eksempel.

Materialer som hamp og ramie (en kinesisk nælde) scorer højt på bæredygtighed, men er endnu ikke så udbredt.

Du kan læse mere om tekstilernes egenskaber i vores indlæg med tekstilguides:

Tekstilguide om naturlige materialer: bomuld, uld og silke

Tekstilguide om regenererede fibre: viskose, modal og rayon

Tekstilguide om syntetiske materialer: polyester, akryl og nylon

Bæredygtig mode er mode, der holder

Jo oftere du udskifter din garderobe, jo flere ressourcer forbruger du. Vælg derfor ting, som du kan elske i lang tid, og som holder længe. Det er slow fashion.

En del brands har faktisk dette in mente, blandt andet danske Mads Nørgaard. Du kan læse Mads Nørgaards overvejelser om emnet her.

Som nævnt er blandingsmaterialer sværere at genbruge. Men ofte er blandingstekstiler mere slidstærke. Uld, som er tilsat lidt polyester, holder fx længere.

Det er bare ikke nemt at finde noget, som er 100 % bæredygtigt 😵

Hvad kan du selv gøre?

Det allermest bæredygtige er at stoppe helt med at købe nyt tøj. Hvis du ikke synes om den ide, kan du gøre følgende:

  • Gå efter kvalitet og en tidløs stil frem for noget, som hurtigt går i stykker eller af mode.
  • Vælg alsidige ting, der giver dig mulighed for at kombinere på kryds og tværs med resten af din garderobe. Tænk kreativt!
  • Vælg items, du elsker. Det er mere tilfredsstillende, du vil passe bedre på tøjet og reparere det, så det holder længere.
  • Reparer ødelagt tøj i stedet for at smide ud.
  • Hvis du kasserer tøj fra din garderobe: Giv eller sælg det videre eller aflever det til genbrug.
  • Vask tøjet mindre og ved lavere temperatur. Tøjvask er en stor del af ressourceforbruget i et stykke tøjs livscyklus. Drop tørretumbleren og brug et tørrestativ eller tørresnor. Materialer som uld og denim behøver du ikke at vaske ofte.
  • Vil du reducere udledningen af mikroplast fra syntetiske materialer? Du kan købe en særlig vaskebold eller vaskepose, som indfanger mikroplast. Bagefter kan du tømme den for fibre. En af mulighederne er en Guppy Friend-vaskepose. Den kan bl.a. fås hos Spejdersport og Reima.

Opsummering: Tommelfingerregler for bæredygtig mode

Hele den lange smøre i både del 1 og del 2 om bæredygtighed kan koges ned til disse huskeregler:

  • Find materialer og produktionsland på vaskemærket.
  • Prisen er en indikator for, hvor meget det har kostet at producere varen. Hvis et produkt er meget billigt, kan det skyldes dårlige produktionsforhold.
  • Se om varen har et miljøcertifikat.
  • Vælg brands, som du ved gør noget for bæredygtighed, kvalitet og holdbarhed.
  • Tjek dine egne vaner.

Visse aspekter af bæredygtighed er indlysende, fx at giftige kemikalier bør undgås. Andre er komplekse, fx hvilket materiale, der er allerbedst.

Jeg vil dog gerne fremhæve de regenererede fibre lyocell, cupro og refibra. Og specielt fra Lenzing-gruppen i Østrig: tencel, ecovero og Lenzing modal.

👉 Hvad gør du for at rykke moden i en bæredygtig retning? Tænker du fx over materialet, eller hvor det er produceret?

Skriv en kommentar ✍

Kærlig hilsen
Nicoline

💚 Se vores udvalg af bæredygtigt tøj i webshoppen 💚
🖤 Følg Superlove på Facebook eller Instagram 🖤

You May Also Like

Skriv en kommentar

Din mail-adresse bliver ikke vist. Required fields are marked *